Katrine Schmidt

en aften på AbZalon Event Factory

At atmosfæren på AbZalon er noget helt særligt fornemmer du allerede når du træder ind gennem dørene i baggården og indfinder dig ved et af de hyggelige borde i, hvad der engang har været et gammelt snedkerværksted. Kontrasterne står skarpt og det er helt bevidst. Her får de skæve gulvbrædder, de små stuehuslignende vinduer og de gamle mursten nyt liv når de indrammes med hyggelige lyskæder, lammeskindstæpper og kunst fra lokale artister og kunstnere, som kan få lov til at udstille her. Det hele er med til at skabe en intim og rummelig atmosfære. Stedet lover ikke noget, som det ikke kan leve op til. Her kommer du, som du er, og der er plads til alle typer.

Den lille scene er gjort klar til aftenens koncert og står indhyllet i et afdæmpet lys, som om det er porten til en magisk verden. Og i dette øjeblik er det faktisk lige præcis hvad der er. Instrumenterne, der både tæller en akustisk guitar, et minimalistisk jazz tromme setup, et keyboard, en kontrabas og en banjo, står og skinner om kap med hinanden som om de er mindst lige så forventningsfulde som gæsterne, og blot venter med længsel på at bandet skal gå på scenen og tage dem under kærlig behandling.

Det hele danner tilsammen den perfekte ramme til en aften i selskab med Katrine Schmidt og hendes band. Det ligger ligesom i luften, at det bliver en magisk aften.

Når Katrine og bandet går på scenen, emmer det af overskud og en lige så stor forløsning hos dem som hos publikum. Der er smil og grin og søde ord med på vejen til alle de fremmødte inden bandet indtager scenen. Allerede nu er det rart at være i selskab med dem, og der hersker en fælles oplevelse af, at ingen i rummet har lyst til at være noget andet sted en lige hér i dette øjeblik.


Det er noget helt særligt at spille på AbZalon. Stedet har den her autentiske atmosfære med dets ujævne gulvbrædder og det rå interiør i rummet. Der er ikke noget backstageområde eller aflukkede områder, så man kan ikke gemme sig væk, og det skaber en intimitet, når vi som band deler baren og toiletterne med publikum og kan gå rundt og snakke og hygge med folk i løbet af aftenen. Man er iblandt folk på en helt jordnær måde, og stedet og menneskene her er helt nede på jorden.

Scenelyden er naturligvis også mindre fordi der er begrænset plads i rummet, og for os giver det en følelse af, at vi inviterer publikum med ind i et øvelokale, hvilket vi virkelig godt kan lide. Det bliver enormt nærværende og på en måde upoleret.

Det er ret imponerende, at sådan et sted kan eksistere i dag, så centralt beliggende mellem lejlighedskomplekser, i en tid, hvor alt har en tendens til at skulle passe ind efter en bestemt formel.
AbZalon appellerer bredt til alle, og det gør stedet til noget særligt og autentisk, noget, der på en måde minder lidt om The Good Old Days. Det er en tidslomme som man har lyst til at værne om

– Katrine Schmidt, Musiker



Allerede inden første nummer er ovre, er du et fuldbyrdet medlem af Katrines og bandets univers. Kigger du rundt blandt de andre undervejs, kan du ane et lille smil på hver en læbe. Nogle vipper i takt til musikken med fødderne fordi musikken rammer dén der musikalske nerve vi alle har, og alle har rettet deres opmærksomhed fuldt ud mod scenen. Med det her band har du en fornemmelse af, at alle glemmer tid og sted for en stund og bare er fuldt til stede i nuet. Og det gør ikke noget om du kender til numrene på forhånd eller ej, for Katrine og bandet skal nok sørge for, at du ikke føler dig efterladt på perronen fordi numrene bliver spillet og sunget med så stor indlevelse, at musikken trænger helt ind i din sjæl og vækker en unik følelsesmæssig genklang hos dig. Du opnår altså en følelse af genkendelighed på grund af den overbevisende levering.

Ligesom omgivelserne på AbZalon, er der en bemærkelsesværdig kontrastfyldt kvalitet ved Katrines stemme og musik. Hendes storslåede ballader omfavner de dybe og intense følelser, mennesker og relationer, og de bliver leveret med en vokal, der både er kraftfuld og intim på samme tid. Hendes stemme maler et musikalsk lærred fyldt med dybde og nuancer, der bevæger sig ubesværet og elegant mellem kraft og sårbarhed. Hun fanger med andre ord din opmærksomhed lige fra første færd.

Musikken henter unægtelig inspiration i den amerikanske musikkultur, hvor de storslåede romantiske ballader leder tankerne hen mod countrygenren. Men det er nu ikke helt fyldestgørende, for musikken er i endnu højere grad en symfoni af forskellige elementer, der udspiller sig, jo mere, du lytter. Der høres nemlig også elementer af melodisk jazz, blå toner, og det irske højland, hvor både klaver, guitar og violin indtager en fremtrædende rolle. Det er som om musikken smelter sammen i en harmonisk blanding, hvor hver enkelt komponent tilføjer sin unikke stemme uden på noget tidspunkt at blive dominerende.

Resultatet er en oplevelse, der inviterer dig som lytter på en rejse gennem forskellige musikalske landskaber. Den amerikanske følelsesmæssige dybde fra countryen møder de vuggende harmonier fra melodisk jazz og den levende energi fra det irske highland. Når det hele sammensættes, bliver det til en musikalsk fejring af kompleksiteten i udtrykket som tager dig med ind i en verden af følelser og musikalske opdagelser, og du får associationer til både de støvede amerikanske sydstater og helslængte regnvåde eftermiddage på en kaffebar i storbyen. Så farverigt er Katrines musikalske univers. Og på trods af violinens fravær denne aften på AbZalon grundet sygdom og i stedet er erstattet af et hammondorgel, fornemmer man tydeligt alle elementerne og de forskellige inspirationskilder.

Bandet, der tæller Johannes Aaen Jensen på klaver, Mikkel Grue på guitar, Mark Kühn på kontrabas, Aske Stubkjær Madsen på trommer og vanligvis Thyge Van Dassen på violin er yderst velspillende og organiske i deres udtryk. Ingen af instrumenterne overtager på noget tidspunkt lydbilledet medmindre det er meningen at de skal træde lidt frem. De skaber tilsammen et flydende og nærmest vuggende lydbillede hvor hvert instrument bidrager til symfonien af lyd, der alle går op i en højere enhed. Under nummeret We’ll Meet Again fisker Katrine endda selv en mundharmonika op ad baglommen og spiller sammen med bandet med stor overbevisning.


”Musik har altid fyldt meget i vores hjem. Vi havde et piano stående i vores hall, og mine forældre insisterede på, at jeg gik til klaver som barn så jeg kunne få musikken ind under huden allerede fra barnsben. Min far og jeg har altid delt musikken, og kærligheden til musik går endda endnu længere tilbage. Min oldefar spillede cello og min farfar spillede violin, så særligt violinen minder mig meget om mit ophav og min opvækst. Det er helt klart på grund af min fars kompromisløse inspirationslyst, og hans iver for at vise mig hvad der i hans øjne er god musik, at de amerikanske elementer har sat sig i mig og fylder så meget i min egen musik.

Jeg lytter generelt til kunstnere, der mixer genrer og finder forskellige indflydelser i musikken. Den kompleksitet er jeg inspireret af. Derfor er det også helt naturligt for mig, at den akustiske guitar bærer min musik som den gør, ikke mindst på grund af Mikkel Grues evne til at spille melodiøst og dynamisk, samt at violin og det jazzede klaver har så stor en indflydelse på min egen musik, som de har.


I bandet bruger vi meget instrumenterne til at farve udtrykket når vi spiller. Derfor er Aske f.eks. også mere en effekttrommeslager fremfor at skulle skabe et underliggende beat. Og for at være det kræver det en stærk indlevelsesevne som Aske besidder 100%, det gælder i øvrigt alle fyrene i bandet. Det er også her den melodiske jazzinspiration kommer ind i billedet. Det skal gerne være harmonisk og flydende, hvor melodierne er i centrum og instrumenteringen understøtter dem. Jeg har altid brugt det med at skrive mine følelser ud og sætte ord på mine følelser.

Og jeg er heldigvis så privilegeret, at mine bandmedlemmer er nogle af mine tætteste venner. Jeg co-writer meget sammen med to af mine bedste venner; pianist Johannes Aaen og guitarist Mikkel Emil Andersen, og jeg er så glad for at kunne dele noget der er så personligt, som min sangskrivning for mig ér, med to mennesker som kender mig ud og ind og omvendt”.

Katrine Schmidt, Musiker



Efter en kort vandpause introducerer Katrine et nyt nummer med titlen Fight On, et nummer, som hun dedikerer til sin far efter et lille tilløb. Det er et bevægende øjeblik allerede inden nummeret, for der er en helt særlig grund til, at Katrine har skrevet dette nummer. Katrines far er nemlig syg, og du kan tydeligt mærke, at det kræver noget helt særligt for hende at skulle synge nummeret idet han og resten af familien er til stede blandt publikum denne aften på AbZalon.

Det kræver et stort mod at stille sig op på en scene og dele ud af sig selv på den måde, som Katrine gør. For Katrine giver meget af sig selv med sin inderlighed og sin ærlighed, og det efterlader et stort indtryk på dig. Men det kræver endnu mere mod at stille sig op på en scene og være åbenlyst sårbar og tale om det svære faktum, at den vigtigste person i livet er syg af kræft. En sygdom, der berører det mest essentielle, vi er bange for som mennesker – nemlig frygten for at miste.


”Nummeret Fight On er skrevet til min far og omhandler min fars sygdom. Han er den vigtigste person i mit liv, og min umiddelbare reaktion da jeg fik beskeden om hans sygdom var ”I Beg Your Pardon – undskyld mig, men det kan ikke passe. Du kan ikke være alvorligt syg, vi kommer til at slå det her og vi kommer igennem det sammen”. Der er instinktivt en form for modstand i en når man får sådan en besked. Man vil ikke acceptere det fordi det simpelthen gør for ondt og man bliver bange.


Jeg var tydeligt berørt den aften på AbZalon, hvor jeg spillede nummeret for første gang for min far. Og jeg skulle lige hanke godt op i mig selv når nu han og familien var til stede. Det var svært for mig ikke selv at blive rørt og det ramte mig også ekstra hårdt,men det fortæller mig også noget omkring den kraft, der ligger i musikken. Og det er noget af det, min far har givet videre til mig. At vi har musikken sammen og kan dele de gode og de svære ting gennem musik, og at kunne udtrykke sig igennem musik og netop sætte ord på de store følelser. Det er jo noget, jeg altid har gjort at skrive mine følelser ud, men det her er alligevel noget andet, og jeg tror vi alle mærkede et eller andet kraftfuldt den aften.


Min far er den sejeste person, jeg kender. Hans ønske er netop, at vi ikke lader os styre af berøringsangsten omkring så alvorlig en sygdom, som kræft jo er. Vi skal turde tale om dét, der er svært, hvilket jo i bund og grund handler om frygten for døden. Det, at vi tør tale om døden kan netop være en vigtig del af den proces med at forstå og acceptere et forestående tab. Min far er en hyldest til livet netop fordi han tør sætte ord på den skrøbelighed der ligger i frygten for at se vores egen dødelighed i øjnene. Det er helt okay at være bange, men vi skal alle sammen herfra, døden kommer til os alle på et eller andet tidspunkt, og det vigtigste er, at vi lever i nuet.

Og det gør min far i allerhøjeste grad”.

Katrine Schmidt, Musiker


Og hun har ret. 

Vi følte alle sammen noget efter det nummer den aften på AbZalon. Vi blev rørt fordi det var så ægte og så sårbart, det var en musikalsk mavepuster, og det var en smuk opførelse af et ufatteligt mod. For selvom teksten i Fight On handler om, at Katrines far selvfølgelig skal klare sig igennem den altomsiggribende sygdom, så ligger den bagvedliggende frygt og sorg på lur lige under overfladen, den smertelige vished om, at tabet måske alligevel er et udfald. Katrine har modet til at stille sig frem foran mennesker og gå ind i de store følelser på en scene. Også de svære. For hun besidder modet til at turde sige højt, at hun er bange for at miste sin far. Og når hun stiller sig frem og synger om det, bliver det den hyldest til livet, som hendes far står for.

Gør dig selv den tjeneste at lytte til Katrine Schmidts musik, og hvis du får muligheden for det, så fang hende live næste gang hun lægger vejen forbi Aalborg. Det er en oplevelse, der efterlader dig en med en dyb taknemmelighed for den kunstneriske kraft i musikken og en følelse af at leve i nuet. Du vil ikke fortryde det.


Lær Katrine bedre at kende her

Andre artikler

Aske Stubkjær

Nibe Festival